Deltagerbetingelser

  1. CEWE Stiftung & Co. KGaA med hovedsæde i Oldenburg, Tyskland, i det følgende kaldet CEWE, afholder fotokonkurrencen "CEWE Photo Award 2019 – Our world is beautiful". Konkurrencens tema er at vise verdens skønhed ud fra et fotografiske perspektiv. Valget af vinderbilledet gennemføres af en jury. CEWE uddeler 1.000 store præmier. Vinderbillederne præsenteres på websiden "Vindere", og alle prismodtagere får besked skriftligt via email og/eller post - se bemærkningen i punkt 12.
  2. Inden for rammerne af hovedkonkurrencen finder tematiske specialkonkurrencer af kortere varighed sted. Disse korte specialkonkurrencer arrangeres i forskellige lande (regionalt), evt. med samarbejdspartnere. Hovedkonkurrencens deltagerbetingelser gælder overordnet for alle specialkonkurrencer. Afvigende bestemmelser fremgår af de relevante sider på konkurrenceplatformen.
  3. Berettiget til deltagelse er fysiske personer, der er fyldt atten år. Deltagelse er ikke begrænset til arrangørens kunder og er ikke afhængig af erhvervelse af en vare eller tjenesteydelse. Er en deltager begrænset af sin retlige handleevne, kræves der samtykke fra dennes lovlige værge. Ansatte hos CEWE, deres pårørende og alle andre personer, der har medvirket til udvikling og implementering af fotokonkurrencen, er udelukket fra at deltage. Derudover forbeholder arrangøren sig ret til efter eget skøn at udelukke personer fra deltagelse i konkurrencen, hvis der foreligger berettigede grunde, for eksempel:
    1. ved krænkelse af disse deltagerbetingelser,
    2. ved uærlig opførsel,
    3. ved manipulation, der tilsigter forbedring af vinderchance eller lignende fordele, såvel som
    4. ved falske eller vildledende oplysninger i forbindelse med tilmelding eller indlevering af fotos.
  4. Frem til den 31. maj 2019 kan deltageren uploade op til 100 digitale fotos, som denne selv har taget samt har ubegrænsede ophavs- og brugerrettigheder til, såfremt motiverne ikke strider mod de retlige bestemmelser i oprindelseslandet, de retlige bestemmelser i EU eller de fotograferede personers personlige rettigheder, inden for de ti kategorier "landskaber", "mennesker", "natur", "sport", "arkitektur og infrastruktur", "mad", "rejse og kultur", "dyr", "hobby og fritid" samt "humor". Deltagelse er kun mulig online via konkurrencens webside. Indsendelse pr. brev eller på anden vis kommer ikke i betragtning.
  5. Hver deltager kan administrere sine uploadede fotos såvel som oplysninger om og beskrivelser af fotoene via den personlige brugerkonto. De uploadede billeder skal have en størrelse på mindst 1.920 x 1.080 pixel og en filstørrelse på maks. 22 megabyte (MB). Kun JPEG-filformatet er tilladt. Derudover skal der foreligge en version af hvert uploadet billede i originalstørrelse, som arrangøren om nødvendigt kan anmode deltageren om til offentliggørelse på udstillinger eller i trykte medier i forbindelse med nedenstående markedsføringsaktiviteter.
  6. Konkurrencens arrangør forbeholder sig ret til at slette billedbidrag, der afviger stærkt fra de tematiske retningslinjer. Sletning af billeder meddeles ikke. Desuden forbeholder arrangøren sig til enhver tid og uden varsel ret til at foretage ændringer af eller tilføjelser til det indhold, der allerede er defineret, også hvis det har indflydelse på konkurrencens deltagerbetingelser.
  7. Med sin deltagelse i konkurrencen giver deltageren CEWE og de virksomheder, der er forbundet med CEWE, en uigenkaldelig simpel og ubegrænset brugsret til at anvende de(t) uploadede billede(r) til deres PR-arbejde. Det omfatter muligheden for offentliggørelse, mangfoldiggørelse, gengivelse og udbredelse med det formål at promovere og præsentere CEWE. Dette sker kun i forbindelse med konkurrencen - og i den følgende kommunikation, som deltageren er involveret i. Denne tilladelse gælder brugen af de indsendte fotos til:
    1. præsentation i udstillinger,
    2. bortauktionering af udstillingseksemplarer til godgørende formål,
    3. offentliggørelse på internettet og sociale netværk (i givet fald inklusiv tilpasning til specifikke kanalers format, så som Instagram eller Snapchat),
    4. optagelse i andre publikationer, også offentliggørelse via tredjemand i forbindelse med pressedækning, såvel som
    5. præsentation af CEWEs tjenester.
    Der kræves særlig accept fra deltageren i tilfælde af kommerciel brug, der går ud over dette.
  8. Med sin deltagelse bekræfter deltageren, at han eller hun er ophavsmand til de uploadede billeder og dermed råder uindskrænket over brugsretten til dem. Deltageren bekræfter desuden, at tredjemand ikke har rettigheder over de fotos, han eller hun har uploadet. Særligt at alle genkendelige afbillede personer er indforstået med de nævnte anvendelser, og at tredjemands ejendomsret ikke krænkes af disse anvendelser. Allerede nu fritager deltageren CEWE for eventuelle krav fra tredjemand.
  9. I forbindelse med arrangørens offentliggørelse af de indsendte billeder nævnes deltageren altid som ophavsmand med fuldt navn.
  10. Deltageren skal sikre, at de overførte billedfilers indhold ikke overtræder gældende forbud, især hvad angår bestemmelserne om udbredelse af børnepornografi. Indsendte billeder, der har lovovertrædelser, forherligelse af vold, pornografi, racisme eller andre anstødelige emner som motiv, og som forsøger at manipulere konkurrencen, fjernes af arrangøren. Sletning af billeder meddeles ikke.
  11. Der udbetales ingen honorarer og vederlag for offentliggørelse af billeder inden for betingelserne for offentliggørelse. De varepræmier, som arrangøren udlover på siden "Præmier", og/eller gavekort udbetales ikke i kontanter og kan ikke byttes. Det er heller ikke muligt at overdrage præmierne til tredjemand.
  12. Bemærkning til punkt 1: Hvis en vinder ikke henvender sig inden for 14 dage efter meddelelsen, bortfalder kravet på en præmie, og konkurrencens arrangør kan udpege en anden vinder i stedet. Dette gælder også for månedsvinderne.
  13. Det er til enhver tid muligt for en deltager at trække billeder ud af konkurrencen ved at slette de pågældende billeder via den personlige brugerkonto. Fotos, der efter bedømmelsen vises på siden "Vindere", er undtaget.
  14. Ved at uploade fotos erklærer deltageren sig indforstået med deltagerbetingelserne. Konkurrencen og disse deltagerbetingelser er udelukkende underlagt forbundsrepublikken Tysklands lovgivning. Rettens vej er udelukket.
  15. Ugyldighedsbestemmelser: Er eller bliver en bestemmelse i disse deltagerbetingelser helt eller delvist ugyldige, bliver de andre deltagerbetingelsers gyldighed ikke berørt derved. I stedet for den ugyldige bestemmelse gælder den lovmæssige bestemmelse, der kommercielt set kommer tættest på ånden bag og formålet med den ugyldige bestemmelse. Det samme gælder, i tilfælde af at der foreligger en lakune i disse deltagerbetingelser.
  16. Ansvarsfraskrivelse for brug af CEWE Photo Contest-appen til iOS: Det bekendtgøres hermed, at Apple Inc. ikke medvirker til at gennemføre eller sponsorere denne konkurrence. Præmierne i konkurrencen indeholder ingen produkter fra Apple Inc. Apple Inc. er desuden på ingen måde ansvarlig for denne app og brugen heraf.
global.drag_and_drop.header
global.drag_and_drop.description